Bedste dobbeltseng

Bedste senge online | Bedste kontinentalsenge | Bedste elevationssenge

Dobbeltsengen er uden tvivl den mest populære seng der findes. En dobbeltseng kan nemlig fås som mange forskellige sengevarianter. Man kan blandt andet få en dobbeltseng i form af en elevationsseng, en kontinentalseng eller som en boxmadras. Desuden findes dobbeltsengen også i mange forskellige størrelser. Heriblandt 180×200 cm, 200×200 cm og sågar en king size seng med målene 220×220 cm.bedste dobbeltseng

Se nedenfor en liste med online forhandlere, som har et stort udvalg af diverse dobbeltsenge.

→ Bedrenætter.dk

→ Sengefabriksudsalg.dk

→ Sengetid.dk

→ Unoliving.com

 

Bedste dobbeltseng

En dansker sover i gennemsnit 26 år af hele sit liv. Det er altså mange timer, man bruger i sin seng, og dertil kommer alle de vågne timer, man også opholder sig i sengen, når man læser, skriver eller ser fjernsyn. Det er derfor ikke løgn, når fagfolk fortæller, hvor vigtigt det er at have en god søvn. For at få høj livskvalitet og overskud i hverdagen, er vi nemlig nødt til at få en god nattesøvn, hvor intet generer. Der findes et væld af forskellige senge – nogle går 100 procent ind for god komfort, imens andre er sjove eller æstetiske og har designet i fokus. Den bedste dobbeltseng kan være mange forskellige sengetyper, men så længe den passer til jeres behov, skal det nok være den bedste.

Mænd og kvinder er ikke ens

Ingen kroppe er ens, og alle har forskellige behov, når det kommer til, hvilken seng man skal vælge. Ens vægt, kropstype og måde at ligge på har stor betydning for, hvilken madras man skal vælge. Det kan derfor være en stor fejl, hvis man køber den samme madras til par, fordi enten manden eller kvinden så typisk vil ligge dårligt. En mand og kvindes højde og drøjde er nemlig typisk meget forskellig, og derfor er det forskelligt, hvilken type madras de har brug for. Hvor den lille og runde krop skal have en lidt hårdere madras, kan den høje og slanke krop ligge fint på en blødere madras. Der er heldigvis mange producenter, der laver dobbeltsenge, hvor hver side er specielt lavet til den, der skal ligge i den side.

Den klassiske boksmadrasbedst i test dobbeltseng

Boksmadrassen er måske den mest udbredte sengetype i landet, fordi den er simpel at samle, den er forholdsvis billig, og man ligger godt. Der er meget stor forskel i kvaliteten af boksmadrasser, og derfor under man sig selv og sin krop at finde en madras i god kvalitet. Det betyder nemlig, at der er gode fjedre i, hvilket giver den rette fasthed for din kropstype. Der findes en tommerfingerregel, der hedder, at hvis du vejer under 75 kilo, skal du vælge en madras i medium fasthed med pocketfjedre. Vejer du mellem 75 og 95 kilo, bør du finde en madras med pocketfjedre, der har ret fast. Hvis du vejer mere end 95 kilo, er en fast madras med multipocketfjedre det bedste valg til din krop.

For ekstra komfort kan man montere sengegavle, vælge god polstring og investere i en god topmadras. Topmadrassen er vigtig, da den bidrager til, at du ligger mere behageligt, og så er den med til at mindske sliddet på boksmadrassen. Du kan selv vælge, hvilke ben du vil have på boksmadrassen, så de passer til din smag og indretning.

De luksuriøse

Boksmadrassen kan fungere helt fint, men hvis man er til lidt mere luksus eller bruger sengen til mange andre ting end søvn – til at se fjernsyn i, læse i eller lignende – kan det være en god idé at se sig om efter en elevationsseng eller en kontinentalseng. Disse sengetyper kan nemlig i højere grad justeres og tilpasses efter din krop.

Elevationssengen er det perfekte sengevalg, fordi den kan indstilles efter dit behov. Hvis du dyrker meget sport, hoster meget om natten eller døjer med vand i benene kan elevationssengen hjælpe dig til en meget bedre nattesøvn. Når du læser eller ser fjernsyn, er det meget behageligt og bedst for nakken, at du kan regulere hovedenden af sengen, så du ikke belaster din krop ved at ligge i en mærkelig stilling. Madrasserne i elevationssengene er typisk meget gode, så du får optimal støtte på alle trykpunkterne fra din liggestilling. Elevationssengen er en god dobbeltseng, fordi man kan ligge forskelligt i hver sin side, så begge får den bedste nattesøvn.

ElevationssengBedste dobbelseng

Kvaliteten af en elevationsseng kan måles ud fra få parametre. Det er eksempelvis vigtigt, at der er monteret en bremse til madrassen, så den ikke rutsjer rundt, hver gang I justerer højden af fodenden eller hovedenden. Desuden er det rarest, hvis motoren larmer mindst muligt, at sengen reagerer hurtigt på fjernbetjeningen, og at sengen bevæger sig jævnt og ikke i hårde ryk.

En sengetype, der bestemt også emmer af komfort og luksus, er kontinentalsengen. Kontinentalsengen er høj, så den er let at komme i om aftenen og ud af om morgenen. Højden skyldes de tre lag, som sengen består af. Nederst findes en boksmadras, som er hele fundamentet for sengen. Det midterste lag er en springmadras, som er fyldt med pocketfjedre, og det er altså primært dette lag, der bidrager til støtten. Det er også springmadrassen, man kan skifte ud, alt efter hvor fast den skal være.

Det smarte ved kontinentalsengen er, at man kan have to forskellige springmadrasser i hver side af sengen, så begge parter ligger perfekt. På toppen findes en topmadras, og det smarte ved den er, at den danner én stor liggeflade, så man undgår den irriterende revne i midten – og det i sig selv kan gøre kontinentalsengen til den bedste dobbeltseng, fordi man kan mødes på midten uden at komme i karambolage med revnen. Kontinentalsengen er meget populær, fordi den virkelig former sig efter kroppen, og den kan være specielt god for folk med nedsat bevægelighed eller dårlig ryg.

Kreative løsninger

Måske er den bedste dobbeltseng ikke den, I køber i en butik, men den I selv skruer sammen. På nettet og magasiner kan man finde en masse inspiration til, hvordan man kan indrette sit soveværelse, og hvilken seng man vil have. Man kan eksempelvis bygge en sengeramme, der har plads til en masse opbevaring, som løfter sengen, eller som har en gavl, hvor man kan hænge forhæng, planter eller andet. Pladsen under sengen kan man bruge til bøger, sengetøj eller anden opbevaring, men man kan også gøre sengerammen til en del af stilen. Det er eksempelvis meget populært at bruge paller eller traller som bund til sin seng, og det giver et råt og fedt udtryk i indretningen. Med lidt inspiration og lidt godt værktøj kan man altså skabe sin helt egen og unikke dobbeltseng.