Dobbeltseng test

Bedste senge online | Bedste kontinentalsenge | Bedste elevationssenge

Dobbeltseng test

Uanset hvem vi er, bruger gennemsnitsmennesket i løbet af et liv rigtig mange timer i sin seng. Faktisk helt op mod 30 år alt efter, hvem man er og har af søvnbehov. Det er her, man lader op, slapper af og får fornyet energi, så sengen skal selvsagt være god – og passe rigtig godt til egne personlige behov. Nogle gange skal den passe ind i et mindre rum, andre gange er der mulighed for god plads omkring den.

I denne test har vi ledt markedet igennem og fundet seks af de allerbedste dobbeltsenge og beskrevet deres fordele og ulemper, så det bliver dejligt nemt for dig at finde din nye dobbeltseng. Når du har læst testen, er du meget klogere på, hvilken type seng du skal ud at finde for at imødekomme dine behov. Både hvad angår funktionalitet og komfort, men også i forhold til økonomi og kvalitet. Det er helt essentielt for vores generelle velvære, at vi sover godt om natten.

God fornøjelse.

 

Senses Lux boxmadras

⇒ Kan købes hos bedrenaetter.dk til 16.999 kr.

Senses Lux er én af de absolut fineste boxmadrasser på markedet, og prisen taget i betragtning er dette en rigtig fornuftig seng. Den er produceret i Danmark af danske håndværkere, og kvaliteten er altså helt i top. Den måler 180×200 cm, og der er indbygget et praktisk antiskrid, så den 60 mm. tykke topmadras ikke glider. Sengen er i et elegant og stilrent design, som passer ind i de fleste moderne hjem. Ydermere er sengen betrukket med lækkert møbelstof, og det vidner om, at sengen er produceret ud fra et motto om, at en seng ikke blot er en seng – det er også et vigtigt stykke inventar, som kan berige det rum, det står i.

Sund søvn er noget, som har stået højt på listen under produktionen af denne seng. Sengen er produceret, så den tilpasser sig dine søvnvaner og behov, ligesom den tager hensyn til din krop og sørger for, du ligger komfortabelt – og godt for din krop. Topmadrassens overfladeblødhed lader dig synke ned i madrassen, samtidig med at dine personlige trykpunkter tages højde for. Helt konkret betyder det, at typiske trykpunkter som nakke, skuldre og lænd aflastes, idet de synker lidt længere ned i topmadrassen, således at du ligger helt perfekt til dine behov.

Vælg mellem Latex og Celsius topmadras

Et andet forhold, som hører under den sunde søvn, er den temperaturregulerende hybridskum, som findes i boxmadrassen. Skummet er både temperaturregulerende, hvilket vil sige, at det tilpasser sig din og rummets temperatur, og trykaflastende, hvilket giver en blød og behagelig følelse. Ved køb af denne model kan du vælge mellem to forskellige topmadrasser. Latex-modellen er efter sigende bedrenaetter.dk’s mest populære topmadras. Den er elastisk og støtter dig optimalt, uanset hvordan du placerer din vægt på madrassen. Des mere vægt, der kommer på madrassen, des mere ”skubber madrassen tilbage”, hvilket gør Latex-madrassen ideel til alle vægtklasser.

Den anden topmadras, du kan vælge, er Celsius-modellen, som er fremstillet af memory-skum. Skummet former sig efter din kropsvarme, og du synker derfor længst ned de steder, hvor du er varmest. Madrassen er ikke ret god til at aflede varme, så får du det nemt varmt om natten, er denne madras sandsynligvis ikke det rette valg for dig.

Ud over at du skal vælge din egen topmadras, kan du også vælge mellem to typer af ben til sengen: enten runde egeben eller såkaldte champagneben. Sengen kommer oprindeligt uden gavl, men en sådan kan sagtens tilvælges. Desuden tilbyder bedrenaetter.dk en 30 dages prøveperiode af sengen, før du beslutter dig endeligt. Bedrenaetter.dk har derudover gode muligheder for finansiering, og på denne seng er der en leveringstid på 2-3 uger.

Jupiter elevationssengdobbeltseng test

⇒ Kan købes hos bedrenaetter.dk for 17.999 kr.

Jupiter-modellen er ligeledes produceret i Danmark af danske håndværkere, og vi har at gøre med en seng af yderst høj kvalitet. Det, at sengen er produceret lokalt her i Danmark, gør, at den er tilpasset det skandinaviske klima, hvilket giver en helt sublim helhedsoplevelse. Sengen måler 180×200 cm og kommer med en Latex-topmadras med en 40-mm kerne samt vaskbart betræk.

På trods af at prislejet på denne model ligger tæt på testens forrige model, er der her tale om en elevationsseng. Netop Jupiter-elevationssengen er meget efterspurgt på bedrenaetter.dk, idet en elevationsseng giver en lang række praktiske muligheder, som du aldrig vil få i en almindelig seng. Det kræver kun et enkelt tryk på den medfølgende fjernbetjening, før du får præcis den position i sengen, du ønsker.

Med en elevationsseng kommer som sagt flere muligheder og komfortable indstillinger, men der knytter sig også lidt flere overvejelser og stillingtagen inden et eventuelt køb. Den mekaniske del er alfa og omega for sengens generelle kvalitet, og derfor er der på ingen måder gået på kompromis hermed. Bedrenaetter.dk samarbejder med det anerkendte danske firma Linak, som leverer alle elevationsmotorer til sitet. Motoren er støjsvag og vedligeholdelsesfri, og selve justeringen af sengen foregår i en let og glidende bevægelse.

Vendbar madras medfølger

Den medfølgende madras er vendbar og fås i to forskellige fastheder. Det anbefales, at folk som vejer mindre end 75 kg, vælger en madras med medium fasthed, hvor folk som vejer mere end 75 kg med fordel kan vælge en madras med høj grad af fasthed.

Standardmodellen af denne seng kommer uden gavl, men det er muligt at tilvælge et gavlstykke, hvis man ønsker det. Desuden tilbyder bedrenaetter.dk en 30-dages prøveperiode, hvorefter du kan levere sengen tilbage, hvis du mod al forventning ikke er tilfreds. Ligesom det blev nævnt i testens første seng, er det også her muligt at gøre brug af bedrenaetter.dk’s velovervejede finansieringsmodel. Har du forelsket dig i denne seng, kan den leveres til dig om 8-15 hverdage.

Norland Eksklusiv Kontinental

⇒ Kan købes hos sengetid.dk til 24.495 kr.

Testens tredje seng er én af sengetid.dk’s mest solgte modeller. Også her har vi med dansk kvalitet og produktion at gøre, og denne kvalitet skulle efter sigende skinne igennem i alle sengens materialer. Sengen måler 180×200 cm, og man kan vælge mellem en mørkegrå og en lysegrå farve. Ved køb af denne seng får du desuden hele 25 års garanti på både rammen og fjederbrud.

Denne kontinentalseng er høj og robust, og der er hele to komfortlag, som sikrer en helt unik helhedsoplevelse. Oven på boxmadrassen ligger en topmadras, hvor du får mulighed for selv at vælge mellem to gode modeller, enten Norland Eksklusiv Latex eller Wonderpur Topmadras. Begge modeller er vendbare og har således en sommer- og en vinterside, hvilket giver en helt sublim temperaturoplevelse – året rundt. Har du tendens til at have det varmt om natten, bør du dog vælge Latex-modellen, idet den ventilerer godt og leder varmen væk fra kroppen. Wonderpur-modellen er af memory-skum, som former sig optimalt efter din krop, men den er ikke ret god til at varmeaflede.

Sengens ben er en stor del af det samlede udtryk, og du kan vælge mellem stålfarvede champagneben eller runde ben i eg. Sengen bliver leveret usamlet, men den er meget simpel at samle, og det kræver endda ikke noget værktøj. Modellen her er vist med gavl, men du kan også vælge, at du ikke vil have gavl på – eller du kan vælge en helt anden gavl end den viste.

Sengetid.dk reklamerer med gratis levering, og på denne seng er der en leveringstid på 10-20 hverdage. Endvidere tilbyder de en prøveperiode på hele 40 dage – du har altså rig mulighed for at justere til, hvis sengen ikke helt passer til dig og dine behov.

Krone Box NU boxmadras

⇒ Kan købes hos sengetid.dk til 14.495 kr.

Denne dobbeltseng er ligeledes fra sengetid.dk, men den adskiller sig fra de øvrige modeller på flere punkter. For det første er den knap så bombastisk som særligt Norland Eksklusiv Kontinental-modellen, og for det andet er målene lidt anderledes: 160×200 cm Her er der altså tale om en mere klassisk og let seng, som er lidt mindre end de øvrige modeller, og den henvender sig altså særligt til dig, som ønsker en seng, som hverken fylder meget for øjet eller på gulvet. Er du ude efter en anden størrelse, kan sengetid.dk også klare det.

Sengetid.dk præsenterer denne model som værende sortimentets billigste model, men der er bestemt ikke gået på kompromis med kvaliteten. Sengen er måske simpel i sit udtryk, men madrassen er yderst kompleks i sin opbygning – der er således to lag fjedre, som har til formål at øge komforten til det maksimale. Vejer du mindre end 75 kg, skal du vælge en madras i medium hårdhed, mens dem, som vejer over 75 kg, skal gå efter en fast hårdhed. Som ved den forrige model kan du frit vælge mellem to forskellige topmadrasser – enten Latex-modellen eller Memory-modellen, hvor du, som det også gjorde sig gældende ved den forrige model, skal have din egen temperaturregulering for øje, når du vælger.

Der er endvidere 15 års garanti på ramme- og fjederbrud. Du kan vælge mellem sorte eller stålfarvede ben, ligesom du har 40 dage til at prøve din nye seng af, inden du beslutter dig for, om det er den helt rigtige model, du har fået med hjem. Som altid hos sengetid.dk er der gratis levering og en leveringstid på 10-20 hverdage.

Skagen kontinentalseng

⇒ Kan købes hos wupti.com til 4.599 kr.

Har du forelsket dig i idéen om en kontinentalseng, men har du ikke pengene til at købe én fra sengetid.dk, kan du med fordel kigge nærmere her.

Her får du nemlig én af de helt klassiske høje kontinentalsenge til en yderst fornuftig pris. Den fås i sort og måler 180×200 cm, men kan også fås i andre mål. Sengen består af en basisbund med fire stålben, en vendbar springmadras med en fast yderkant af purskum, et madrasovertræk til springmadrassen samt en vendbar topmadras med purskum og med aftageligt og vaskbart betræk.

Ønsker du en sengegavl til din nye kontinentalseng, kan du tilkøbe wupti.com’s Skagen sengegavl, som er lavet til denne seng. Fastheden er medium/fast og passer således til de fleste vægtklasser.

Der er ikke så mange dikkedarer ved denne seng. Det er en kvalitetsseng, hvor du får utroligt meget for pengene – fri levering og kort leveringstid. Derudover tilbyder wupti.com forskellige betalingsmuligheder, og du kan således enten betale hele beløbet med det samme, eller du kan splitte betalingen op og nøjes med 123 DKK om måneden over seks år.

Nordic Elevation No. 1

⇒ Kan købes hos sengefabriksudsalg.dk for 16.799 kr.

Testens sidste dobbeltseng er denne elevationsseng fra sengefabriksudsalg.dk. Nordic Elevation No. 1-modellen er en meget komfortabel og holdbar elevationsseng, som er produceret i Danmark, og som derfor overholder alle sikkerheds- og kvalitetskrav. Sengen måler 180×200 cm. Sengen kommer med en vendbar springmadras, som har en fasthed, der egner sig til de fleste vægtklasser og kropsbygninger. Vejer du over 105 kg, bør du dog overveje, om du skal op i vores No. 2-model. Under springmadrassen gemmer sig en solid elevationsbund samt en støjsvag OKIN-motor, og helt i bunden er de runde metalfarvede ben.

Når du skal vælge din topmadras, skal du holde tungen lige i munden – du har nemlig hele fire valgmuligheder. Visco Air, Latex Deluxe eller en topmadras med split: enten med memory-skum eller latex. I dette valg skal du overveje, om du vil have det godt ventilerende memory-skum eller ej, ligesom du skal tænke på, om du har tendens til at få det varmt om natten. Sengefabriksudsalg.dk tilbyder en god finansiering af din seng, så det bliver muligt for dig at have råd til din drømmeseng, og desuden er der gratis fragt.

Resten er op til dig

Nu har vi været igennem alle seks dobbeltsenge, og der må siges at være noget for enhver smag – både prismæssigt, designmæssigt og komfortmæssigt. Der er både noget til dig, som søger en let standardseng uden de store udspil, ligesom der er gode muligheder for dig, som gerne vil have en stor kontinentalseng eller tilmed en elevationsseng. Sengene er i forskellige prisklasser, men flere af forhandlerne tilbyder en god finansieringsaftale, så du trods en eventuelt høj pris kan få lige præcis den seng, du gerne vil. God jagt og sov godt.